Roger Waters | |
---|---|
Information | |
Født | George Roger Waters 6. september 1943 (81 år) Great Bookham, Storbritannien |
Statsborger | Storbritannien |
Far | Eric Fletcher Waters |
Mor | Mary D. Whyte |
Ægtefæller | Kamilah Chavis (fra 2021), Carolyne Christie (1976/1986-1992), Judith Trim (1969-1976) |
Børn | Harry Waters, India Waters |
Sprog | Engelsk |
Genre | Opera, blues rock, psykedelisk rock med flere |
Beskæftigelse | Trompetist, fredsaktivist, sanger, musikproducer, filminstruktør, manuskriptforfatter, komponist, trommeslager, pianist, singer-songwriter med flere |
Medlem af | Pink Floyd, Sigma 6 |
Pladeselskab | Harvest Records, Columbia Records, Capitol Records, Sony Music |
Instrumenter | |
Vokal, basguitar, guitar | |
Eksterne henvisninger | |
Roger Waters' hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
George Roger Waters (født 6. september 1943 i Great Bookham ved Dorking i Surrey) er en britisk rockmusiker og sangskriver.
Han er bedst kendt for sin karriere fra 1965 til 1985 i rockgruppen Pink Floyd, som sanger, sangforfatter og bassist. Siden bruddet med Pink Floyd har han haft en solokarriere, der blandt andet tæller tre studiealbums og en række spektakulære koncerter og turneer. Den 21. juli 1990 stod han bag en genopførelse af Pink Floyd-værket "The Wall" midt i det daværende ingenmandsland på Potsdamer Platz i Berlin. Anledningen var Berlinmurens fald. I 2010 drog Waters atter på turné med "The Wall". En turné der bragte ham kloden rundt (herunder to gange til Parken hhv. d. 7. maj 2011 og 11. august 2013) og som først sluttede i efteråret 2013. Ved enkelte, udvalgte koncerter, deltog David Gilmour på signatursoloen i Comfortably Numb.
Den 2. juli 2005 optrådte Waters for første gang i 25 år med Pink Floyd, ved Live 8-velgørenhedskoncerten i Hyde Park i London.